Formuepleje Merkur A/S: Forløb af ordinær generalforsamling 2011

På den ordinære generalforsamling afholdt dags dato blev beretning og årsrapport 2010/2011 samt bestyrelsens forslag til overskudsfordeling godkendt.

Bestyrelsesmedlem Jørn Nielsen opnåede genvalg for en 3-årig periode.

Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt.

Under dagsordenens pkt. 7, ”Forslag fra aktionærer” var der indkommet anmodning om, at bestyrelsen på generalforsamlingen redegjorde for forhold vedrørende afregning af det resultatafhængige honorar i aftalerne om formueforvaltning og management, samt hvorledes bestyrelsen sikrer, at aftalerne er på markedsvilkår. Bestyrelsesformanden forelagde bestyrelsens redegørelse.

Forslag fra bestyrelsen om en ændring af vedtægternes pkt. 1.2 blev vedtaget. Selskabets formål er herefter:

”Det er selskabets formål at skabe et afkast, der ligger over markeds-afkastet ved investering i obligationer og aktier samt en portefølje bestående af aktier i de andre Formueplejeselskaber. Den samlede aktieportefølje må på købstidspunktet maksimalt udgøre 100 % af egenkapitalen.”

Umiddelbart efter afholdelse af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved genvalg af Jørn Nielsen som bestyrelsesformand.

Der fremkom ikke væsentlige oplysninger ud over de, der allerede er offentliggjort via selskabets årsrapport, samt indkaldelse til generalforsamling.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse kan ske til selskabets direktør Esben Vibe på telefon 87 46 49 00. Se også www.formuepleje-merkur.dk.